Lerkenfeld aa

Kort over åen

Fredningstider
16. november til 28. februar, begge dage inkl. er fiskeri forbudt i Lerkenfeld å. Nedgængere er fredede indtil 1. april. Ved fisketrapper er fiskeri forbudt indenfor 100 meter op- og 100 meter nedstrøms.
 

Åen i korte træk

Øvre stræk: Vøvelholmstykket
Den øverste strækning består faktisk af to stykker dejligt bækørredfiskeri omkring Vøvelholmgården. Gården ligger i trekanten som åens hovedløb danner med Skel-bækken. Det er normalt her, der sættes yngel ud. Forår og efterår, når der ikke er så meget grøde, er der her et meget naturskønt bækørredfiskeri. HUSK at der er parkering lige øst for gården.


Højslev Mølle til Østrup

Det andet af de øvre stykker går på nordsiden af åen fra Højslev mølle og nedstrøms indtil Årupgårdene. På sydsiden går stykket fra Højslev mølle og ca. 1000 m nedstrøms vejbroen Aars-Aalestrup. Her kan der fanges hav og bækørreder og naturligvis regnbueørreder.


Lerkenfeld Møllegård
Ådalen er fredet og en del af åstrækningen er ureguleret, hvilket giver nogle utrolige gode strømforhold som skaber dybe huller og udhængende brinker . Opstrøms fra vejbroen ved gården på nordsiden har vi ca. 1 km fiskevand- på sydsiden knapt så langt. Nedstrøms begge sider ned til Lerkenfeld Gods . Der er forbudt at parkere ved Møllegården.


Nedre strækning: Lerkenfeld-Svingelbjerg.
På den nedre strækning fra Lerkenfeld Gods og nedstrøms er åen væsentligt bredere med flere sving og dybe huller, og her fanges de fleste havørreder og steelheads. Den nedre strækning er på ca. 6 km til dels med fiskeri på begge sider, fra Røde Bro ved Lerkenfeld Gods og nedstrøms Søkbækken på nordsiden. På sydsiden er stykket knapt så langt. Vær opmærksom på spærrezonen på 100 m på hver side af omløbsstryget ved Lerkenfeld dambrug. Her er al fiskeri forbudt.


Fiskehytter
Pirken har 3 fiskehytter ved Lerkenfeld å. På den øvre strækning har vi Kællingtandhuset, der ligger i hegnet til Kællingetand Mølle nær Østrup-broen. På den nedre strækning har vi Skovhytten i skovkanten ved kirkespangen. Hytte nr 3 ligger ved Søkbæk og er så den sidste og nyeste hytte. Nøgle til hytterne er rex 111 (lang) 

Medlemmerne bedes efterlade hytterne i den stand, som de ønsker at finde dem i. Hytterne er ikke beregnet til overnatning.

Parkering

Vøvelholmstykket: Drej af fra Vøvelholmvej og parker langs vejen (i rabatten)

Højslev Mølle til Østrup: Parker ved St. Binderup Kro.

Kællingtandhuset: Drej ind ad vejen ved nr. 131. Fiskehytten findes på højre hånd, hvor der er parkering.

Ved Jernbanen: Parkering på sydsiden af åen. Kør mod Ålestrup og drej mod Lerkenfeld 8 km (Vesterrisvej). Før nr. 84 drejes til højre ad markvej til banen. Der er plads til 2-3 biler. Fiskeretten er på nordsiden af åen.

Møllegården: Kør fra Lerkenfeld og drej til venstre mod Østerbølle/Ålestrup. Lige før Lerkenfeld Møllegård drejes til venstre ad grusvej (skilt ærindekørsel tilladt). Fortsæt over åen og drej til højre ved ejendommen nr. 41. Parker nord for staldbygningen, så tæt på bygningen som muligt, så der ikke holdes i vejen for landbrugskørsel. Gå bag om bygningen langs læhegnet ned til åen. Der er opsat P–skilte.

Lerkenfeld Gods: Parkering syd for åen/øst for godset. Der er P-skilt og borde/bænke.

Svingelbjerg: Ved Storholmen mellem Svingelbjerg og Lerkenfeld Gods. Kør op og parker på bakken, hvor der er flot udsigt over ådalen. Der står et skilt med parkering 1000 m.

Ved Skovhytten: Drej ved kirken gennem byen, til skilt hvor der står Storholmen. Følg grusvejen til P-skilt.

Ved Søkbæk: Fortsæt mod Gl. Ullits. Efter nr. 43-45 drejes til venstre ved grøn transformatorstation ned ad en markvej, der fører til P-plads.

GPS koordinater

Position

P-pladsen/Binderup kro:

 

56.7396 N 9.5343 Ø56° 44' 22.45" N

9° 32' 3.51" Ø

P-pladsen/Kællingetand hytten:

 

56.7405 N 9.4994 Ø56° 44' 25.65" N

9° 29' 57.91" Ø

P-pladsen/Jernbanebroen:

 

56.732 N 9.4657 Ø56° 43' 55.12" N

9° 27' 56.48" Ø

. Det er ikke længere tilladt at benytte
P pladsen ved Møllegården.


 

 

 

P-pladsen/Godset:

 

56.7343 N 9.3864 Ø56° 44' 3.4" N

9° 23' 10.89" Ø

P-pladsen/Lyngbakkerne:

 

56.7304 N 9.3647 Ø56° 43' 49.26" N

9° 21' 53.02" Ø

P-pladsen/Skov hytten:

 

56.7311 N 9.3539 Ø56° 43' 51.81" N

9° 21' 14.07" Ø

P-pladsen/Søkbæk hytten :

 

56.7263 N 9.3356 Ø56° 43' 34.57" N

9° 20' 8.12" Ø